Jodo

VELKOMMEN

Akiyama Jodo er en del af Vestfyn Aikikai, hvor der trænes Aikido, Aiki Toho, Kyudo og Shintô Musô Ryû Jodo.

Hos Akiyama Jodo har vi valgt at træne den gren af jodo, som hedder Shintô Musô Ryû Jodo, der er en ikke-konkurrence præget Budo/kampkunst. Vi er tilknyttet det europæiske Jodo forbund (European Jodo Federation) med Michael Söderkvist fra Sverige som vores sensei.

I jodo er præcision, teknisk udførsel og samspil med modstanderen i højsæde. Hvorimod kraft og hurtighed er nedprioriteret. Når den tekniske udførsel er på plads, kommer effektiviteten af sig selv. Derfor træner vi de samme øvelser igen og igen – for der er altid noget i de enkelte øvelse man kan forbedre og derved opnå højere præcision. Der er mange detaljer og jo flere gentagelser, jo bedre bliver muskelhukommelsen også.

Hvorfor træne jodo?

  • Du træner på et hold, men som enkeltperson – det er ikke en holdidræt.
  • Du konkurrerer ikke mod andre – kun med dig selv om at blive dygtigere.
  • Alle arbejder på deres eget niveau, og alle træner med alle – både begyndere og viderekomne.
  • Der er altid mere at lære – bedre præcision, flere detaljer, og ikke mindst større forståelse.
  • Disciplinen er ikke-voldelig og uden fysisk kropskontakt – udgangspunktet er selvforsvar mod en person med et sværd.
  • Træningen er skånsom for kroppen, god for skuldrene, bevægelse og kropsholdning.
  • Træningen fremmer ro i sindet og fokus – også på andre mennesker.

Krav til dig:

  • Du skal kunne følge en kollektiv instruktion til holdet og kunne modtage konstruktiv kritik.
  • Du skal kunne fungere i en stille sal uden at snakke hele tiden.
  • Du skal udvise respekt over for dojoen, underviseren og de andre elever.

Jodo er en budo (en kampkunst) og vi efterlever de japanske traditioner mht. etikette og opførsel. Derfor bukker vi for hinanden i respekt som hilsen og når vi er klar til træning. Dojoen (træningslokalet) er inddelt i områder, og på den måde ved man altid, hvor man skal stå. Dette gælder uanset, hvor man træner jodo i verden. Alt dette lærer du selvfølgelig undervejs.

Vi har desuden mulighed for at deltage i lejre rundt omkring i Europa. Disse fremgår på FEJ’s hjemmeside.

Navnet Akiyama

Vores dojo ligger på Vestfyn i byen Vissenbjerg. Lidt frit oversat betyder aki “efterår” eller “løvfaldssæsonen”. Bjerg hedder på japansk yama. Så Vissenbjerg blev til “efterårsbjerget” hvilket på japansk kan oversættes til “Akiyama”. 

「秋山」の由来


私たちの道場はフュン島の小さな町「Vissenbjerg(ヴィセンビィア)」にあります。
デンマーク語でVissen(枯れた)bjerg(山)という意味があり「枯れた」から落ち葉を連想させる「秋」と「山」を合わせて「秋山」と名付けました。

da_DKDanish